Imme Skinfaxe

er en genopbygning af "Skuldelev tre"-vraget fundet i Roskilde Fjord ved Skuldelev. Det oprindelige skib er over 1000 år gammelt, men vores er små 25. Hun er et handelsskib med god plads på dækket, et stort sejl og kun fire årehuller, så vi ror kun for at komme ind og ud af havne og lignende. Længden er 12 meter, bredden små tre meter og vægten fuldt lastet omkring fire ton.

Imme Skinfaxe Skibet har for tiden hjemstavn i den københavnske Sydhavn. Faktisk er hun det eneste vikingeskib ud af over 30 i Danmark, der har hjemstavn i København eller omegn.

Skibslauget består for tiden af en gruppe unge mennesker, der har det til fælles, at vi kan lide lugten af tjære og linolie, luft i håret, søgang under fødderne og selvfølgelig hinandens gode selskab.

Vi er åbne for nye medlemmer mellem 17 og 117 år.
I øjeblikket er vores medlemmer mellem 23 og 39 år, og mange havde ingen sejlerfaring, da de meldte sig ind.

Hvis du er interesseret i at komme med ud at sejle, så skriv til webmaster(KANELSNEGL)immeskinfaxe.dk for yderligere oplysninger. Vi kræver kun, at man selvfølgelig kan svømme, at man til en vis grad kan passe på sig selv, og at man kommer derud med et smil på læben. Og jo, man skal eje et sæt tøj, der må blive beskidt, da man kommer til at møde tjære og linolie. Resten lærer folk hen ad vejen.
    Forum

Møder

Lænseliste

Adresser

Kalender

Huskelister

Reparationer

Telefonbøger

Skinfaxe-Nyt

Historie

Billeder

Bogsamling

Henvisninger



Køb dit brænde hos Skovprodukter
Webmaster: Ove