Gnisten Online


Adresseliste | Billeder | Butik | Dr. Dagmar Divi | Historie | Hytten | Kalender | Gnisten Online | Links | Primihejk | Rengøringsliste | Seneste Nyt | Sitemap

Home
Mikroprogram
Miniprogram
Juniorprogram
Spejderprogram

 

Følgende sider er blevet opdateret: Sidste frist for indlevering til næste Gnist er:
fredag d. 18 august til Jan

Programmerne skal gælde til og med oktober 2006


Arbejdsdag d. 10. juni 2006

Spejder forældre og andre ildsjæle, kan godt afsætte lørdag den 10. juni i kalenderen. Da har vi nemlig arrangeret arbejdsdag hos spejderne, hvor vi har en del arbejdsopgaver, som vi gerne skulle have lavet. Det gælder f. eks. Udskiftning af nogle vinduer, maling af nogle rum indendørs, opsætning af køjer m.v. Vi håber at der er mange der kan komme til denne arbejdsdag, jo flere der er, jo hurtigere går og jo flere opgaver får vi løst. Der vil blive sendt en seddel med børnene hjem, med de nøjagtige tider og andre praktiske oplysninger.

Lagt på nettet 09-05-06


Sct Hans den 23. juni

Traditionen tro afholder vi også i år Sct Hans fest hos spejderne. Sct. Hans falder i år en fredag, hvilket kunne være endnu en god grund til at afsætte aftenen til Spejdernes Sct. Hans bål, og eventuelt også følges med spejderne og faklerne når de bærer ilden til bålet, som bliver hentet i Ældrecentret Åparken.

Båltaleren i år er endnu en gammel Holsted Spejderdreng, nemlig Morten Christen-sen, som i daværende spejderkredsen kun gik under spejdernavnet Mini. Han bor i dag på Århus-egnen, og har stadig meget med naturen at gøre, i form af skovdyrkning m.v.

Lagt på nettet 09-05-06


De blå spejdere på Handelsmarked den 13. og 14. maj

Vi er naturligvis også med, når Handelsmarkedet løber af stablen i den kommende weekend. Spejderne laver en bro over Åen fra Nørregade til Parkeringspladsen ved Brugsen. En bro som bliver åben for alle, som gerne vil skyde genvej over åen i løbet af weekenden. Arbejdet med broen vil nok tage det meste af ugen.

Lagt på nettet 09-05-06


Formandens beretning ved Grupperådsmødet d. 1.03-2006

Lidt forsinket, men bedre sendt end aldrig, er vi nu nået til vores årlige status over året der er gået, og et lille kik frem i tiden. De rent spejdermæssige aktiviteter, forventer jeg at gruppelederen tager sig af, så jeg vil koncentrere mig om andre ting.

Af udadvendte aktiviteter, har det været et stille år, hvor vi har haft vores Sct. Hans Fest, spejderbankoet i efteråret, og bankospillene i Holsted Idrætscenter. dvs. de helt faste ting. Men omkring spejderhuset har vi fået udrettet nogle ting i løbet af året. Sidste sommer startede vi umiddelbart efter Sct. Hans, med at grube hele pladsen foran spejderhuset, da vi havde fortsatte problemer med at få overfladevandet til at trække væk, herefter anlagde vi ny græs, og en lille gruppe ihærdige ildsjæle brugte meget af deres sommer på at lægge nye belægningssten rundt om spejderhuset, og over til ”Albert Hall” og ”det gule palæ”, hvilket har givet et flot resultat. Desværre er der nogle andre ildsjæle, der fortsat arbejder herude med lyssky aktiviteter, det foregår ihverttilfælde under jorden, for nu hvor jorden er blevet løsnet, er det åbenbart også mere attraktivt for muldvarpe at være der, og det bærer vores nye græs og til dels også nogle af de nylagte belægningssten præg af i øjeblikket.

Holsted Kommune bevilgede os sidste år penge til at lave en shelter, og den er nu bygget og er klar til overnattende gæster, ligeledes er vi kommet billigt til nogle køjesenge, som blev pillet ned i det tidligere Jels Vandrehjem, og det er nu planen at få dem sat op her i spejderhuset, så der bliver bedre muligheder for overnatning.

Brændeovnen, som jo også er blevet opsat med et tilskud fra kommunen, har i dette års regnskab vist sin virkning, med en halvering af vores el-regning, men her er det jo så også at kommunen får indtægt af deres medinvestering, idet driftudgifterne på spejderhuset bliver refunderet med 75% af kommunen, og disse driftudgifter bliver jo selvfølgelig lavere når vi sparer på strømmen.

Når vi er ved dette område, kommer vi ikke uden om de truende skyer, vi ser i fremtiden. I forbindelse med den kommende storkommune. I Ny Vejen Kommune arbejder man i øjeblikket på at få lavet en ny fordelingsnøgle for fritidsområdet, dvs bl.a. haller, aktiviteter for unge, og drift af de foreningsejede bygninger. Focus har fra starten været meget på at få lavet en model, således at hallerne fortsat kunne holde skindet på næsen, og at det heller ikke blev for dyrt for foreningerne at leje sig ind i hallerne.

Og i det spil, føler jeg at bl.a. spejdergrupperne, og andre som selv ejer de huse, de kører deres aktiviteter i, risikerer at blive sorteper, så det er vigtigt, at spejdergrupperne i Ny Vejen Kommune, finder sammen, for at få indflydelse på de nye retningslinjer. Sct. Georgs Gilderne har taget initiativ til at sammenkalde spejdergrupperne i den nye storkommune, sidst i marts, og det er absolut på høje tid, at få gang i dette samarbejde, ellers kan det ende med at det bliver spejderhusene kommunen får overdraget nøglerne til, i stedet for hallerne, for selvom det helt klart mindre penge, der her er tale om, er det for mange spejder-grupper alligevel alvorligt, da mange af os, kun har en økonomi, der lige kører rundt.

Vi vil gerne være nogle flere spejdere. Vi har rammerne i form af spejderhuset og ”Albert Hall”, vi har rigtig gode udenomsforhold til spejderaktivitet med skov og Åen lige ved, og vi har de ledere vi skal bruge, så derfor vil vi i løbet af foråret sætte forskellige tiltag i gang for at gøre opmærksom på os selv, og hvad vi kan tilbyde. Det vil bl.a. være i form af nogle synlige aktiviteter nede i byen, og det vil være forskellige tilbud hvor børn der kunne tænke sig at prøve spejderlivet, kan få lov at være med. Bl.a. overvejer vi også at lave et tilbud i sommerferien for såvel spejdere som ikke spejdere.

Til slut vil jeg gerne takke såvel bestyrelsen, som vore ledere for det arbejde de gør i det daglige, og den tid de bruger på at være noget for børnene.

Lagt på nettet 09-05-06


Indbydelse til GRUPPERÅDSMØDE (generalforsamling)

Onsdag den 1. marts 2006, kl. 19.00 i Spejderhuset

 (Stemmeret på grupperådsmødet har: Forældre til medlemmer under 18 år,
medlemmer der er fyldt 15 år og medlemmer af gruppestyrelsen)

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen

  3. Fremlæggelse af årsregnskal til godkendelse

  4. Behandling af indkomne forslag

  5. a. Forelæggelse af planer for indeværende år
    b. Beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejder m.v.
    c. Vedtagelse af budget for det indeværende år, herunder fastsættelse af kontigent

  6. Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer

  7. Valg til bestyrelse af
    a. Forældrerepræsentanter. Jørgen og Jan er på valg
    b. Unge i styrelsen. Anne og Kamma er på valg
    c. Ledere. Jens Erik er på valg

  8. Valg af gruppens to medlemmer af korpsrådet

  9. Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet

  10. Valg af revisor og revisorsuppleant

  11. Eventuelt

Med venlig hilsen

Jan Møller Pedersen
Gruppestyrelsesformand

Lagt på nettet 22-03-06


Fuld opdatering af Gnisten Online er på vej - kom tilbage senere!

This site was last updated 09-May-2006

Adresseliste | Billeder | Butik | Dr. Dagmar Divi | Historie | Hytten | Kalender | Gnisten Online | Links | Primihejk | Rengøringsliste | Seneste Nyt | Sitemap