Lejrplads TandrupDet Danske Spejderkorps |
Hytten Tipi ejes af Klit division under Det
Danske Spejderkorps Lejrpladsen er delt op i flere små pladser,
så den er passende i størrelsen hvad enten I er 10
eller 200 personer. Hytten er indrettet med stue og køjerum med 5 sengepladser, samt køkken med mulighed for lettere madlavning. Der er gode toiletforhold i separat bygning -dog kun med udendørs mulighed for brusebad i koldt vand. Pladsen ligger med Vandet Sø på den ene side og statsskoven på den anden. Vandet Sø er perfekt til alle former for aktiviteter. Lejrpladsen har egen nedgang til søen, og der er olietønder på pladsen, så I kan bygge jeres egne tømmerflåder. Hvis I ønsker at leje kanoer,
kan vi være behjælpelige med det. Tandrup er beliggende i en meget
alsidig natur, og vil man gå eller køre et stykke 5 km. til Danmarks største naturreservat, med masser af dyreliv og sjældne planter. 8 km. til det gamle fiskeleje
Klitmøller der i dag en meget levende
landsby, hvor der især i sommersæsonen er mange aktiviteter. Her findes også
dejlig badestrand, ligesom en tur langs stranden er dejlig hele året. 14 km til Hanstholm. Oplev livet
på en af Danmarks største fiskerihavne. For de morgenfriske er fiskeauktionen en
spændende oplevelse.
|
|
|